2016 04-03 Constantin, Aalborghus og Havboen T155

Så var det vejr til Hanstholm igen. Udstyret var knap blevet tør efter vores Norges tur og forbelastningen næppe helt væk endnu :-). Dette var nok årsagen til den lidt sløje tilmelding på tros af destinationen.

Men Jørgen og jeg (Emil) lader jo ikke en mulighed for dykning ved Hanstholm gå til spilde og derfor stak vi nord over fra klubben kl 6:02 denne søndag morgen.

Hanstholm blev nået i let regnvejr men hvad gør det når først man har dragten på.

Vi tjekket to usikre positioner uden hæld på vejen ud til dagens første mål som var Constantin. Den lå heldigvis hvor den plejer så ankeret røg hurtigt i vandet og Jørgen fulgte efter for at binde på hvilket hurtigt var klaret.

Jørgen var oppe lidt før tid med meldingen om at sigten var noget skuffende.

Så var det min tur. Sigten var ganske rigtigt ikke som den plejer at være her ude (+15-20 meter) men det gav så mulighed for at kigge lidt på alle de nøgensnegle og andre små ting jeg plejer at springe over når vi er her ude. 

Nøgensnegl møder nøgensnegl ved siden af nøgensnegl.

Spændebånd?

Troldhummer

Nå med den sigt var det ikke vær at lave deco dykning så fik bundet af og gik mod overfladen noget før jeg plejer. 

Her efter gik turen mod Aalborghus hvor Jørgen igen bandt på mens jeg havde båden for mig selv. 

Alene på det stor hav... 

Oppe igen kunne han berette om samme skuffende sigt på måske 4-5 meter. Jeg kom i og syndes nu ikke sigten var så slem. Jeg havde i hvert fald ikke problemer med at finde ud i stævnen (der var bundet på akter) og tilbage igen. Mit harpunspyd bøjet så alle de store torsk (og dem var der mange af!!!!) klaret sig i dag! Det lykkes dog at tage nogle rødtunger med kniven samt en fin hummer dog ikke med kniv :-)

Stor torsk!

Og flere af slagsen!

Ikke helt alle klaret frisag...

Der var også nøgensnegle her!

Denne gang slap jeg ikke for deco på tros af min nitox 36. Men det var nu også det vær!

To kortere dyk betød massere luft tilbage så en sidste usikker position blev prøvet på vej ind. Den viste sig at passe. Det viste sig at være en lille fiskekutter som lå på siden og var meget intakt. Sigten her var dog dagens værste med under 2 meter. Efter Kattegat standarter er det jo okay men nu var det jo ikke Kattegat...  Efter hjemkomst har det vist sig at være vraget Havboen T155.

Ja selv skruen var der endnu!

I havn igen sidst på eftermiddagen hvor efter vi bare manglet den lange køretur tilbage til Randers + at ordne fisk og alt det der dykkerudstyr... 

Tak for endnu en god tur!

Hilsen Emil